Konsultationsformer
Åben konsultation kl. 9-10:
Åben konsultation er kun til:
- pludseligt opstået sygdom eller skade, som ikke kan vente.
- Problemstillinger, der er visiteret til lægefaglig vurdering samme dag eller på forhånd er aftalt med personalet.
Vi beder alle respektere, at den åbne konsultation ikke er beregnet til:
- Længerevarende eller ikke-akutte symptomer
- Kontroller
- Attester
- Receptfornyelser
- Prøvesvar
- Andre problemstillinger, som kan vurderes ved en almindelig konsultation.
Du skal møde senest 9.30, hvis du ønsker at blive set i åben konsultation.
Tid-samme-dag:
Vi forsøger hele tiden at prioritere patienterne, så dem med størst behov af den ene eller anden grund, bliver set først.
Er din problemstilling ikke akut nok til åben konsultation men alligevel for alvorlig til at vente på en ledig tid med online bestilling, har vi også begrænset mulighed for at tilbyde tid-samme-dag. Ring til Lise eller Henriette ml. 8-9 ved behov for tid-samme-dag, eller hvis du er i tvivl om, hvilken konsultationsform der er den rette.
Videokonsultation:
Klinikken tilbyder videokonsultation via app'en "Min Læge". Når man har tid til videokonsultation logger man ind i såkaldt "virtuelt venteværelse" ved at trykke på "start video" på forsiden. Her kan der ligesom i det fysiske venteværelse forekomme ventetid. Læge, sygeplejerske eller jordemoder vil starte videokonsultationen, så snart det er muligt. Vi bestræber os selvfølgelig på at overholde den aftalte tid.
Videokonsultation, kan med fordel benyttes til svar på undersøgelser og blodprøver eller revurdering af en plan. Videokonsultation kan foregå hjemmefra eller fra din arbejdsplads og er således mere fleksibelt for dig som patient.
Kan bookes online, eller via sekretæren i tidsrummet 9-11.
E-mail konsultation:
Beregnet til korte, konkrete henvendelser. Reglerne er, at man kan forvente svar indenfor 5 hverdage. I nogle tilfælde svarer vi dog hurtigere, hvis vi har mulighed for det. Kan også anvendes til svar på prøver hvis det er aftalt.
E-mail konsultationer er IKKE beregnet til akutte henvendelser, da vi i tilfælde af travlhed ikke kan læse og besvare e-mails.
Der er lukket for E-mail konsultation i weekend og ferier. Hvis du ikke kan få appén til at fungere, kan det hjælpe at genstarte eller i nogle tilfælde slette og installere appén igen.
Planlagt konsultationer:
Konsultation med almindelig tidsbestilling enten online eller ved telefonisk henvendelse ml. 9-11. Her er der tale om alle problemstillinger, der skal løses, men ikke haster.
Der er aftenkonsultation om torsdagen. Aftenskonsultation er forbeholdt patienter med arbejde, der har vanskeligt ved at møde i dagtid.