Konsultationsformer
Åben konsultation:
Akut konsultation:
Kl. 8-9: Åben konsultation. Her kan du få vurderet et akut helbredsproblem uden forudgående tidsbestilling.
Du bliver kaldt ind efter tur, og du må beregne noget ventetid. Det er ikke muligt at vælge om du vil ind til læge eller sygeplejerske. Det afhænger af hvilken problemstilling du kommer med.
Du kan henvende dig vedr. akut opstået sygdom, skade, eller en konkret bekymring vedr. et enkeltstående helbredsproblem, og konsultationen forventes at vare 5-10 minutter.
Det kan fx være ved feber, mavepine, udslæt, mistanke om urinvejsinfektion, øjenbetændelse, ørebetændelse, akutte skader.
Såfremt der bliver behov for yderligere, gives tid til opfølgning.
Åben konsultation kan IKKE benyttes til attester, sygemeldinger, samtaler. Der skal du stadig ringe mellem 8-9 til Lise for en tid.
Tid-samme-dag:
Vi forsøger hele tiden at prioritere patienterne, så dem med størst behov af den ene eller anden grund, bliver set først.
Synes du at din problemstilling ikke egner sig til akut/åben konsultation, men heller ikke kan vente ihht ledige tider online - kan du altid ringe mellem 8-9 og tale med Lise. Så hjælper hun dig med at finde en subakut tid / tid-samme-dag
Videokonsultation:
Klinikken tilbyder videokonsultation via app'en "Min Læge". Når man har tid til videokonsultation logger man ind i såkaldt "virtuelt venteværelse". Her kan der ligesom i det fysisk venteværelse forekomme ventetid. Læge eller sygeplejerske vil tage dig ind i videokonsultationen så hurtigt vi kan. Vi bestræber os selvfølgelig på at overholde den aftalte tid.
Videokonsultation, kan med fordel benyttes til svar på undersøgelser eller blodprøver, eller revurdering af en plan. Videokonsultation kan foregå hjemmefra eller fra din arbejdsplads og er således mere fleksibelt for dig som patient.
Kan bookes online, eller via sekretæren i tidsrummet 9-12.
E-mail konsultation:
Beregnet til korte, konkrete henvendelser. Reglerne er, at man kan forvente svar indenfor 5 hverdage. I nogle tilfælde svarer vi dog hurtigere, hvis vi har mulighed for det. Kan også anvendes til svar på prøver hvis det er aftalt.
E-mail konsultationer er IKKE beregnet til akutte henvendelser, da du ikke kan forvente at vi læser e-mail akut, såfremt der er travlhed.
Planlagt konsultationer:
Efter aftale. Her er der tale om alle problemstillinger, der skal løses, men ikke haster. Bestil gerne online, når det ikke er akut. Eller ring til vores medicinstuderende mellem 9-11.
Der er aftenkonsultation om tirsdagen. Aftenskonsultation er forbeholdt patienter med arbejde, der har vanskeligt ved at møde i dagtid.